Iso Rubber Tagmaling er en speciel tykfilmsmaling, som har en massiv gummilignende konsistens, når den er tør. Anvendes specielt hvor taget er meget nedbrudt eller utæt.
Den har de egenskaber, at den kan påføres i et meget tykt lag på næsten alle underlag fra Bitumentagpap, fibercement, beton, tagpap, tegl, træ, puds, blik m.m. Den indeholder også midler mod begroning, og er tilsat UV – absorbere.
Desuden er den utrolig elastisk og kan strækkes 500-700 %. – Bevarer elasticiteten ned til – 20 gr. C.
Iso Rubber Tagmaling påføres den rensede overflade med pensel, rulle eller sprøjte. Det er vigtigt at påføre rigeligt, specielt hvis man har et tag der er utæt eller meget medtaget. Er underlaget særligt dårligt kan man med fordel anvende et armeringsnet som underlag, det lægges i den våde maling og påføres 1 ell. 2 lag Iso Rubber Tagmaling ovenpå igen. Det er vigtigt at lade 1. påføring gennemtørre før næste behandling med tagmaling. I lukkede tagrum med dårlig ventilation anbefales udluftning i taget for hver 30-40 kvm.
Det bedste resultat opnås ved at sprøjte produktet på.
Farve: Sort, Antrazitgrå, lysgrå, teglrød, rødbrun, mocca og aluminiumsgrå
Fortynding: Om nødvendigt med vand
Rækkeevne: Ca. 3 kvm. pr. ltr.
Påføringsmetode: Pensel, malerulle ell. sprøjte
Glans: Ca. glans 5
Tørstofindhold: Ca. 65%
Tørretid: Ca. 1-2 timer v/ 20 gr. C, afhængig af lag tykkelse, temperatur og luftens fugtighed.
Overmalbar: 2. påføring sker efter gennem-hærdning af 1. påføring efter ca. 12-24 timer.
Opbevaring: Tørt og frostfrit, utilgængeligt for børn
Rengøring: Pensler m.v. rengøres i vand
Malkode 93: 00-1